At træne på et hold sammen med andre kan både være motiverende, effektivt og sjovt. Det er nemlig inspirerende at se på andre, og man kommer ofte til at yde lidt mere selv.
Jeg bruger altid musik i min undervisning - og kommer vidt omkring i genrerne. Puls, rytme og stemning i musikken understøtter øvelser, og er med til at give energi og inspiration.
Nedenfor kan du se nogle af de hold jeg underviser på.
Styrketræning og stræk
Mandag eftermiddag underviser jeg kvinder i styrke og stræk. Vi bruger træningsmaskiner og træner på gulv til god musik og forskellige redskaber.
Vi træner hele kroppen, så du både bliver stærkere og får større udholdenhed. Vi taler om, hvordan du skal træne for at få en god kropsbalance. Du lærer at lytte til din krop, så du kan arbejde med de områder, som kræver ekstra styrke for at du kan få mere energi og større bevægelsesglæde.
Alle kan være med og du træner ud fra egne mål og forudsætninger.
Vi træner hver mandag kl. 16:25-17:55. Undervisningen foregår i dejlige lokaler i Falkoner Fitness som er ejet af FOF.
HOLDET ER FULDT BOOKET - DU KAN SKRIVE DIG PÅ VENTELISTE.
seniorMotion
Hver tirsdag og torsdag kl. 10-12 underviser jeg mænd og kvinder (60+) i Gymnastik, Rytmisk Bevægelse og Puls & Styrke hos Frederiksberg Senior Motion. Kontakt foreningen hvis du vil være med - men vær beredt på, at der kan være venteliste.
pensionistidræt
Hver fredag kl. 10-12.30 underviser jeg mænd og kvinder (60+) på små hyggelige hold i Gymnastiktræning hos Pensionistidræt i Brønshøj.
Kontakt foreningen hvis du vil være med - der er få ledige pladser.
Kontakt mig hvis du vil vide mere om hvilket hold der vil passe til dig.
Gotveedgymnastik, balance & cirkeltræning
Gotvedgymnastikken har sit fundament i vores naturlige bevægelsesmønster, og den står altid i centrum, når jeg udvikler programmer til mine hold.
Til inspirerende musik forbedrer vi konditionen, styrker musklerne, træner balance og koordination. Lektioner tilpasses deltagerne, så der skrues op og ned for både tempo, udholdenhed og variation til dejlig musik som motiverer.
Mandag kl. 10-11 underviser jeg i Cirkeltræning, puls og styrke hos foreningen BevægDig60+. Læs mere her.
Mandag kl. 11-12 underviser jeg i Balance- og Hensyntagende træning hos foreningen BevægDig60+. På dette hold arbejder vi på at styrke hele kroppen og særligt balanceevnen, så du kan føle dig stærk, stabil og mere sikker i hverdagen. Vi arbejder med at (gen-)opleve glæden ved at bevæge kroppen, selvom den måske ”larmer lidt” og giver dig udfordringer i det daglige. Læs mere her.
Kontakt mig hvis du har brug for en Gotveduddannet Bevægelsesunderviser*.
* Gotvedgymnastik er en beskyttet titel, og kun Gotveduddannede bevægelsesundervisere er kvalificerede til at undervise i denne bevægelsesform.