top of page

Din behandler – Maria With Feldman

Jeg er Gotveduddannet Massør og Bevægelsesunderviser og tilbyder en vifte af behandlinger og aktiviteter indenfor mine specialer; Gotvedmassage, Gotvedgymnastik, rytmisk bevægelse, efterfødselstræning, afspændings- og massagekurser, ergonomivejledning og personlige styrketræningsprogrammer

Ud over min passion for bevægeapparatet, bevægelse, dans og kroppens naturlige ressourcer bruger jeg min faglighed, intuition og compassion til at skabe kropsglæde, energi og kropsbevidsthed for mine klienter.

Jeg hjælper mine klienter til eksempelvis at opnå smertelindring i muskler og led, få øget muskelstyrke og -balance, bedre mobilitet og større bevægelsesglæde gennem mine behandlinger, hvad enten det er massagebehandling, styrketræning, bevægelseshold eller kurser om krop, selvmassage eller efterfødselstræning. 

Jeg ser på det hele menneske, og tilrettelægger behandlinger og øvelser med hensyntagen til dit fysiske udgangspunkt, potentiale og mål. 

I massagen kan jeg tage godt fat og trykke dybt i muskler og bindevæv, lige så vel som jeg med lette strøg kan skabe forandring og lindring for dig. Intensiteten i massagen bliver altid justeret i samarbejde med dig, så jeg sikrer, at du får det du forventer, og gerne mere oveni. Læs mere om massagen her.

Jeg glæder mig til at møde dig, og hjælpe dig til at blive glad i kroppen.

Du er altid meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer, og selvfølgelig når du vil booke en massagebehandling.

 

Jeg glæder mig til at tage imod dig i min klinik.

Maria With Feldman

Gotveduddannet bevægelsesunderviser og massør

Grundlægger af Ro & Styrke

321c8d_831051c6266747618f5f44734aab0021~mv2-Sandy.png
Maria With Feldman_2026.jpg

Klinikken i Alsted

 

Ro & Styrke er et holistisk massage- og bevægelsesstudie med fokus på kropsbevidsthed og fornyet kropslig energi. Her finder du ro til at lytte til kroppen og styrke til at kunne bevæge dig frit.

Når du får massage hos Ro & Styrke får du disse fordele:
 

  • Du får stillet lagner og håndklæde til rådighed, så du ikke selv skal have dem med eller betale for at låne.
     

  • Jeg bruger allergivenlig olie uden duft, og prioriterer naturlighed og økologi.
     

  • Du får tilbudt en forfriskning efter din behandling (det er vigtigt at drikke vand efter massagen).
     

  • Rolig atmosfære i rene og hyggelige lokaler med kunst på væggene.
     

  • Høj hygiejne, ingen duftlys eller stærke dufte.
     

  • Du har mulighed for at tage bad efter din behandling.
     

  • Fleksible åbningstider med mulighed for tider i weekender og aften.

 
Klinikken er smukt beliggende midt i naturen i Alsted, med udsigt over Susåen og omgivet af fred og ro. Klinikkens indretning afspejler min interesse for design og kunst, hvor æstetik, nærvær og sanselighed går hånd i hånd.

 

Jeg ønsker, at dit besøg hos Ro & Styrke bliver en helstøbt oplevelse, fra det øjeblik du træder ind ad døren, til du går herfra med en fornyet fornemmelse af både ro og energi.

IMG_20220325_145040_edited.jpg
bottom of page