
Gotvedmassage
Gotvedmassage er en helhedsorienteret massageform. Gennem rolige, dybdegående og rytmiske massagegreb inviteres kroppen til at give slip på spændinger og finde tilbage til en større lethed og frihed.
Massagen har fokus på muskler, led, åndedræt og kropsbevidsthed. Under behandlingen får du mulighed for at sænke tempoet, mærke kroppen og give slip på den spænding og uro, der kan samle sig gennem hverdagen.
Gotvedmassage handler ikke kun om at behandle et bestemt sted på kroppen, men om at skabe en bedre balance og kontakt til kroppen som helhed.
I mine massagebehandlinger arbejder jeg bl.a. med lange strøg, vrid, tryk og pres. Jeg går i dybden i dit bindevæv og dine muskler for at løsne spændinger og infiltrationer og fjerne myoser. Via stræk og udspænding kan jeg også arbejde med bevægelighed af dine led og fascier.
Jeg sørger for løbende at afstemme massagen og styrken til dine ønsker og forventninger uanset hvilken massage du vælger.
Læs mere om dybdemassage, wellnessmassage og stresslindrende massage her på siden.
Slip spændinger. Lindrer smerter, løsner spændte muskler og bindevæv. Bliv glad i kroppen.
Vidunderlig pause. Et afbræk i dagligdagen hvor du giver din krop opmærksomhed og omsorg og lader tankerne slippe.
Forbyggelse af anspændthed, uro og ubalance i din vejrtrækning for at hjælpe dig til en øget din kropsbevidsthed.
En firmaordning kan skræddersys og være en del af en målrettet indsats for et sundt og attraktivt arbejdsmiljø.
Hvordan forløber en massagebehandling?
Se priser og rabat for unge.
DYBDEMASSAGE
Du vil opleve en massage, der går i dybden i dit bindevæv og i dine muskler for at løsne spændinger, infiltrationer eller sammenvokset væv. Jeg kombinerer lange strøg med pres, friktioner, tryk, stræk og åndedræt. En behandling omfatter dybdemassage, stræk og bindevævsmassage af hele kroppen:
- Hovedbund, nakke og skuldre
- Arme og hænder
- Ryg, lænd og baller
- Ben og fødder
- Brystben og hals
- Ansigt
Vi kan også arbejde med dit åndedræt og udforske øvelser, der kan virke forebyggende for spændinger i din hverdag. Behandlingen starter altid med en dialog om din behov og ønsker, og så planlægger vi massagen ud fra det. Du kan med fordel skrive kommentarer når du bestiller.
Du kan vælge 45, 60 eller 90 minutters fuldkropsbehandlinger. Til de travle kan jeg tilbyde en quickfixbehandling på 30 minutter, hvor der eksempel udelukkende fokuseres på ryg, skuldre og nakke.
Når du vælger 90 eller 60 minutters massagebehandlinger er der tid til at fordybe sig og behandle flere problemområder.
WELLNESSMASSAGE
Vælger du wellnessmassage, får du en dejlig pause, hvor du kan nyde en nænsom kropslig opmærksomhed i et miks af dybdegående og lindrende massage. Du vælger selv intensitet og om du vil have musik til.
En wellnessmassage planlægges ud fra dine behov lige nu. Den kan indeholde massage af:
– Hovedbund, nakke og skuldre
– Arme og hænder
– Ryg, lænd og baller
– Ben og fødder
– Ansigt og hals
Jeg håber, at du vil opleve velvære, komme ned i gear, at du vil kunne slippe tanker og få fred og ro, og ved at give kroppen omsorg og opmærksomhed, at få større føling med din egen krop. Både mænd og kvinder kan få glæde af wellnessmassage.
Er du plaget af kropslige gener, muskulære spændinger eller smerter, anbefaler jeg at du vælger dybdemassage, som er mere behandlende end wellnessmassagen.
STRESSLINDRENDE MASSAGE
Massagebehandling kan være et godt middel hvis du er ramt af stress, eller på vej til det. En kropslig opmærksomhed og omsorg kan lindre og løsne op for spændinger. Samtidig kan kropslig berøring påvirke nerversystemet og du vil med tiden kunne lære, hvordan du selv kan genskabe balance gennem åndedrættet og kropslige øvelser.
Stresslindrende behandling er nænsom og intuitiv. Jeg kan kombinere dyb massage med rolige strøg, udspænding og stræk. Alt foregår i dialog med dig og de signaler din krop udsender.
VIRKSOMHEDSORDNING
En massageordning på arbejdspladsen er en enkel og værdifuld måde at styrke medarbejdernes trivsel og velvære på. Massage kan bidrage til at forebygge og mindske spændinger og stress, samt øge kropsbevidstheden og skabe et tiltrængt pusterum i en travl arbejdsdag.
Behandlingerne foregår hos virksomheden og tilpasses den enkelte medarbejders behov. En firmaordning kan skræddersys efter jeres ønsker og kan være en del af en målrettet indsats for et sundt og attraktivt arbejdsmiljø.
Kontakt mig for at høre mere om hvordan vi kan lave en ordning for jeres medarbejdere.
Jeg har erfaring fra virksomhederne Medicinsk Museion, PepsiCo, Red min Krop, Teatret Zeppelin.